noizmusic-topbanner
Noiz Music CPH
er et pladeselskab der i samarbejde med kunstneren udsender musik i både Danmark og resten af verden.

........................................................................................................

Kontakt information
Sdr. Strandvej 74 B - 3000 Helsingør
Telefon nr. + 45 49 21 52 51 Fax. + 45 49 21 52 43

Mail: noiz@noizmusic.com
L:Ron:Harald – Vi' Fra Jylland
Hip hop er blevet kaldt den moderne pop-musik og der har i dette årti været en tendens til at den hjemlige musikpresse ofte forherliger pop-acts, der på den ene eller anden måde fornyer modersmålet. En del af den dansksprogede rapscene, har i de seneste år forsvaret kærligheden til hjemegnen....I nord manifesterer Niarn sig med ”Dobbelt A”, mens U$O i Århus forklarer at det er ”sådan vi taler hvor jeg kommer fra” og Jokeren har slået slaget for Kbh og ”havnen”. Men der er én som var før dem alle...én der var med til at starte det hele, én der går hele planken ud og bringer en hel landsdels dialekt ind i sine rim. L:Ron:Harald genopliver og bidrager med sin nye single ”Mojn” til ”the battle of the territories” og siger med sin nye single samtidig at han er tilbage på sønderjydsk, nøjagtig som i slut halvfemserne, hvor hele (fast)landet rullede vinduerne ned, skruede op for bilradioerne og lod ”Mæ Å Min Kadett” brage ud. Et stort hit på albummet ”Pornogangster”, der nåede ind på album top 10 og solgte mere end 25.000 de første 2 uger i handlen. Opfølgeren havde moderat succes, og så var der stille om L:Ron i nogle år, indtil han i sit civile navn Lars Jensen og uden den sønderjyske dialekt, overraskede ved at udgive albummet ”Noget Du Bør Vide” samtidig med debatbogen ”Patient” – 2 alvorlige udgivelser om Lars’ personlige beretninger i forbindelse med kampen mod sin psykiske sygdom. Både bog og CD blev skamrost i pressen som værende hudløst ærlige og modige skæbnefortællinger, der fungerede som tungtvejende indlæg i debatten om psykisk sygdom. Nu er L:Ron imidlertid klar til at trykke den af med vanlig Pornogangsta-party-flavour på det kommende album ”Vi´ Fra Jylland” - Forvent et L:Ron album der både musikalsk og tektmæssigt overgår de tidligere udgivelser - Aldrig før har L:Ron været så inspireret, og nedfældet så tilstræbt rå lyrik og spyttet så megen fuck you-attitude, og aldrig før har han haft så fræsende, fuldfede produktioner at arbejde med, som de mange superspændstige trax Phase5 og producerteamet MAVIX har leveret. Der bliver seriøse udslag på Richter-skalaen, når L:Ron dropper denne tonstunge Party-Knüller, hvor også levende legender som Clemens og Jonny Hefty lægger rim ned..... Alt i alt - glæd dig til The Big Comeback fra en af dansk raps mest originale og ”out there” entertainere, der i dén grad har fundet storformen frem. L:Ron bygger videre på den fede energi og det spraglede persongalleri fra især den første skive, og leverer en ultra-ekstremt-underholdende maraton-præstation med al den løssluppenhed, respekt- og hæmningsløshed, samt sans for enkle, lettilgængelige hooklines, vi kender ham for.

website
Clark Bent
Steen Koerner (aka Clark Bent) har allerede vundet en Danish Hiphop Award i 2004 og er netop blevet medtaget i Kulturministeriets nye Kulturkanon - Debutalbummet er på vej...
Thomas Barsoe
Danske Thomas Barsøes debutalbum Better Man, udgives i 2006 i mere end 17 lande i Asien og Afrika
Baya
Baya har tidligere haft radiohittet "Come With Me" (Ugens Uundgåelige på P3), været gæsterapper på udspil fra Burhan G, Outlandish og Jamelia - Nu er debutalbummet p&arin
Ezi Cut
Mix tape featuring Niarn, Clemens, Jokeren, L.O.C, THC, Jonny Hefty, Pede B og mange flere
L:Ron:Harald
L:Ron:Harald grovhittede i 1998 med debutalbummet "Pornogangster", som med 50.000 solgte eksemplarer, er ét af de mest solgte hiphop-albums herhjemme. "Vi' Fra Jylland" er nyeste udspil fra L:Ron
Clemens
Clemens er af mange blevet kaldt Danmarks bedste rapper...Ikke uden grund: Vinder af DM i Rap 96, grammyvinder 2000 og flere 6 stjernede anmeldelser. Seneste rapalbum hedder "Dans Med Døden"
Sticky
En del af P3’s KarriereKanonen 2005, hvor singlen ”Dumsmart Rumfart” i efteråret lå i top-rotation på P3. Videoen til ”Dumsmart Rumfart” lå samtidig 2 uger i træk nummer 1 på Liga Dk
Lucie Baines
Voldsomt anmelderroste Lucie Baines er et møde mellem jazz og hiphop, som du aldrig har hørt det før. Gruppen består af Gisli, Kresten Osgood og Thomas Vang
Antophones
GAFFA udråbte i januar 2005 Antophones til ét af de navne der ville blive store i årets løb. Anmelderne var da også enige - Antophones består bl.a. af musikere fra Under Byen og Klondyke
CAS
CAS udgav i 2000 det DMA-nominerede debutalbum "Reflexion". Politiken kårede ved årets afslutning albummet til ét af de 10 bedste albums det år. Nu er Cas tilbage med sit 3. album
Winther-John
I 2003 debuterede Marcus under sit efternavn Winther-John, som solist med albummet ”Grow”, der indeholdt store hits som ”Let’s get Tattoos” og ”High on you”, der bl.a. var Ugens Uundgåelige på P3
El Video
El Video har med singlen Galactic Gigolo ligget de maksimale 8 uger på Det Elektriske Barometer. Videoen til nummeret har desuden været at finde på Liga Dk...Debutalbum på vej
Xantom
Xantom har med singlen ”Miss You” ligget nr. 1 på MTV’s danske videohitliste, nr. 1 på den finske videohitliste, været 6 uger i top-10 på Boogielisten og albummet har fået særdeles fine anmeldelser
Fjeldsted & Bay
Fjeldsted & Bay vil med albummet "Samarbejde" både præsentere deres melodiøse rockmusik, men ønsker samtidig at bringe politisk bevidsthed tilbage i musikken
....................................................................................................................................................................................................................................